Om Philippas

Efter mange år som ansat i tøjbranchen kunne jeg i september 2016, slå dørene op til modebutikken Philippas i Præstø. Det var samtidig starten på et længe ventet ønske hos mig: At starte min egen butik!

Jeg mistede min daværende stilling, da butikken jeg arbejdede i skulle lukke. I stedet for at tage det som en nederlag, så jeg min chance til at starte selv. Og med stor støtte fra min mand og resten af familien, kunne jeg endelig få fod under eget bord.

Det er en fest for mig at tage ned i min butik hver dag. Og festen bliver kun større af, at jeg får lov til at vejlede og klæde kvinder på.

Hele min kollektion er båret af respekt for mine kunder. Og jeg spiller sammen med de tendenser, der sker i modeverdenen, så mine kunder bliver mødt med alt det nye, der sker omkring tøj, farver og strømninger.

Det synes naturligt at åbne endnu en salgskanal efter fem år på Adelgade i Præstø. Med webshoppen ønsker jeg at nå et større publikum, så flere kan få glæde af mine kollektioner til moderne kvinder.

Butikken hedder Philippas, opkaldt efter havens mest velsmagende æble, Filippa, som også er mit ynglingsæble.

Velkommen!

Mange hilsner
Cristina Petersen
Indehaver